Et langt ansvar
En landskildpadde er et dyr, man anskaffer sig for mange år. En skildpadde kan let blive 70 år eller mere, så det er ikke ligefrem et kæledyr til hjemmeboende børn. Derudover er det faktisk heller ikke et kæledyr, men et hobbydyr. Det vil sige at skildpadder ikke bryder sig om at blive taget op, nusset eller gået tur med - som en af mine børn i bedste mening foreslog en dag vi skulle gøre. Skildpadder har man for livet og det er jo både en fordel og en ulempe alt efter hvordan man ser på det.
Plads og rammer
Hvis du tænker at et hobbydyr de næste 70 år lyder super godt, så er næste punkt at finde ud af hvor og hvordan du skal holde dem. Det bedste er naturligvis at holde dem udendørs og du kan læse mere om det her:
Udendørs holdMen du kan også vælge at holde dem indendørs, hvis du ikke har faciliteter til det udenfor. Mine levede de første år som indendørs skildpadder og så længe man er omhyggelig, så går det også fint. Det kan du læse mere om her:
Indendørs holdDen rigtige start
Min første skildpadde købte jeg i en dyrehandel. Det samme med nr 2 og 3. Derefter gik jeg over til at købe hos private opdrættere. Jeg vil til enhver tid anbefale at købe hos en opdrætter. De ved mere og du får gode sunde skildpadder - og desuden er det også langt billigere. Den rådgivning du får med er også markant bedre end i dyrehandlen.
En eller to
Det er min klare anbefaling altid at købe to. Skildpadder har brug for artsfæller og mange opdrættere vil faktisk ikke sælge én af gangen medmindre man har en makker i nogenlunde samme størrelse derhjemme allerede.