Rolig vækst
Skildpadder har bedst af ikke at vokse for hurtigt, hvilket kommer lidt af sig selv når man holder dem udendørs og de lever af ukrudt og sover halvdelen af året væk. Til gengæld kræver det lidt ekstra hvis man vil holde dem indendørs. Konsekvenserne ved forkert fodring og deraf vækst er vilde.
Historien om Dali, Van Gogh og Kahlo
Jeg har aldrig kunne sige nej til en skildpadde i nød, og Dali, Van Gogh og Kahlo var ingen undtagelse. Jeg overtog Dali og Van Gogh da de var henholdsvis 1,5 og 2,5 år. De vejede på daværende tidspunkt 550 gram og 600 gram. Til sammenligning vejede min egen på 1,5 år 90 gram. Deres skjold var bløde, men de var store, meget store og Van Gogh var flad. De havde røde plamager under skjoldene og både negle og næb var forgroede. De havde fået købe mad til fri afbenyttelse og havde tydeligvis spist rigtig meget og bevæget sig meget lidt pga et meget lille terrarie. De fik efter nogen tid hos mig gode hårde skjolde og er nu skildpadder på omkring 20 år. Smuk bliver Van Gogh nok aldrig, men de to er endt med at være vores to æg læggere ude i skildpaddegården, hvilket jo må siges at være et stensikkert tegn på at de har det godt nu.
Kahlo til gengæld var der ingen lykkelig slutning for. Hun var opvokset på frugt og var ligesom Van Gogh meget stor og flad. Vi gjorde
vores bedste, men da der efter en passende tid ingen bedring var hos hende endte hun ved dyrlægen. Hun fik taget et røntgen og
det var tydeligt at både skjold og nyrer var ødelagte. Hun blev aflivet.
Hvis man holder skildpadder indendørs kræver det at man er omhyggelig med at sikre deres vækst ikke stikker af
og fodrer korrekt.
Under siden om fodring kan du læse mere om korrekt fodring.